Økonomisk tilskud til tværkredslige arrangementer

I landsdel 8 arrangeres og afholdes der mange spændende og sjove arrangementer på tværs af kredsene, fra piltenetværksweekender til fælles vinterhike for væbnere. Dette ønsker landsdelsledelsen at understøtte økonomisk.

 

Derfor er det pr. 1. januar 2015 muligt at ansøge om enten:

  • Et tilskud på op til 100 kr. pr. deltager på arrangementet. Dog max. 10.000 kr. (Beløbet udbetales efterfølgende, når antal deltagere er meldt ind).
  • En underskudsgaranti på max. 5000 kr. (Beløbet udbetales, efter afsluttet arrangement og indsendt regnskab til landsdelsledelsen).

 

Hvorfor:

Landsdelsledelsen ønsker med dette initiativ at støtte op om Oplevelsesåret hos FDF og sikre mange gode oplevelser for børn, unge og voksne. Støtten gives udelukkende til arrangementer, hvor kredse samarbejder på tværs, for at styrke kreds-til-kreds udvikling og landsdelens sammenhængskraft.

 

Hvordan:

I bedes sende en skriftlig ansøgning til landsdel8@fdf.dk hvor I gør rede for nedenstående punkter.

  1. arrangementsbeskrivelse (Det kan både være børnearrangementer og lederarrangementer, dog ikke fester)
  2. målgruppebeskrivelse
  3. budget
  4. forventet antal deltagere

Hver enkelt sag behandles separat på først kommende landsdelsledelsesmøde, og ift. den givne kassebeholdning. I vil modtage en mail med en bekræftelse på at jeres ansøgning er modtaget, og samtidig få en dato for tilbagemelding. Efter arrangementets afholdelse bedes I fremsende et regnskab.